Tesla billån
Tesla er blandt Danmarks mest populære elbiler, men hvordan finansierer du den smartest? Her får du overblik over billån til Tesla, forskellen på forhandlerfinansiering og banklån samt hvad du bør være opmærksom på, før du ansøger.
Sammenlign flere banker med én ansøgning!
Hvorfor vælge et billån til Tesla?
Tesla har for alvor sat sit præg på markedet og er blandt de mest populære mærker her i Danmark. Elbilerne har mange spændende features, imponerende rækkevidde og er billige i drift. Derfor er det ikke så underligt, at mange drømmer om at eje denne elbil. Men hvordan finansierer du din elbil bedst muligt?
Skal du søge finansiering hos forhandleren, din egen bank eller et finansieringsselskab? Her får du svar på, hvordan du finder de bedste billån til Tesla, hvilke banker finansierer Tesla lån, og hvad du skal tænke over, inden du ansøger.
Finansiering af Tesla
Der findes ikke én bestemt løsning, når det gælder Tesla billån og lån generelt. Du kan både vælge forhandlerens finansiering, spørge din bank eller sammenligne tilbud fra finansieringsselskaber.
Teslas egen finansiering
Tesla samarbejder med DNB Bank, som håndterer Tesla billånet. Du kan enten vælge denne finansiering hos bilforhandleren eller på Teslas egen hjemmeside under købet. Det er en af de nemmeste løsninger, da alt foregår ét sted.
Forhandleren har ofte kampagner med renter helt ned til 0% i en periode. Løbetiden er op til 10 år, og der kræves som minimum en udbetaling på 15-20%. Hold dog øje med renter og ÅOP efter kampagnetilbuddets udløb. Renten kan stige markant.
Grønne Tesla billån hos banker
Banker som Nordea, Nykredit, Danske Bank og Lån & Spar har alle grønne billån specifikt til elbiler og plug-in hybrider. Renterne på disse lån er ofte lavere end almindelige billån, fordi bankerne støtter grøn omstilling.
Der gives ikke automatisk et grønt billån til Tesla eller andre elbiler. Det skal vælges aktivt. Til gengæld er bankernes lån tit mere fleksible end kampagnelån hos forhandleren. Udbetalingen er stadig 15-20%, men som eksisterende kunde kan du forhandle dig til lavere renter, hvilket er en stor fordel.
Andre finansieringsselskaber
Udover banker findes der også långivere som AL Finans og lignende, der markedsfører sig på finansiering af Tesla og andre elbiler. Nogle låneformidlere som Bankly indhenter flere tilbud på én gang, så du hurtigt får overblik over, hvilke banker finansierer Tesla til de bedste vilkår.
Om du vælger forhandlerens tilbud, bankens eller andet, så bør du sammenligne renter, ÅOP og krav til udbetaling. Find låneformidlere her på siden, som kan hjælpe dig med at indhente tilbud helt uforpligtende.
Hvad du bør vide om billån til Tesla
En elbil er en stor investering, men også en god investering i fremtiden og miljøet. Bankerne kigger derfor på flere ting, når de vurderer din ansøgning om et Tesla billån. For selvom de gerne støtter en grønnere fremtid, skal de også være sikre på, at du kan betale lånet.
| Faktor | Hvordan påvirker dette dit lån? |
|---|---|
| Restværdi | Tesla har en middel restværdi. Hvis de sænker priserne på deres nye biler, påvirkes brugtbilpriserne og egenkapitalen. Bankerne kan derfor kræve høj udbetaling eller kort løbetid for at beskytte sig. |
| Krav til egenkapital | Långivere kræver typisk 15-20% i udbetaling ved finansiering af Tesla. Dyrere modeller som Model S eller X kræver måske højere udbetaling pga. den høje pris. |
| Ny eller brugt bil | Nye Teslaer får de bedste renter og længste løbetider. Brugte Model 3 og Model Y kan også finansieres, men afhængig af stand kan renterne være højere og løbetiden kortere. |
| Forsikringsomkostninger | Forsikringen er ofte højere end hos mange andre biler pga. dyre reparationer og høj værdi. Disse omkostninger tager banken med i sin vurdering af din økonomi. |
| Grønt billån | Alle Teslaer kvalificerer sig til et grønt billån med lavere renter. Men du får ikke automatisk et grønt Tesla billån, selvom bilen er en elbil. Du skal aktivt søge om netop dette lån. |
| Særtilbud på finansiering | Tesla har tit kampagner med lave renter (f.eks. 0-1%) i en periode, hvorefter renten stiger. |
| Udfordringer for unge købere | Er du under 25 år med lav indkomst, er det generelt sværere at blive godkendt til Tesla billån. Bankerne kræver typisk højere rente, større udbetaling eller en medansøger for at opveje risikoen. |
| Risiko for negativ egenkapital | Middel til høj risiko ved lav udbetaling og lang løbetid. Teslas prisjusteringer på nye biler kan få priserne på brugte til at falde hurtigere end dine afdrag. Du ender måske med at skylde mere, end bilen er værd. |
| Maksimal alder på bilen til billån | Banker godkender typisk billån til Teslaer, der er op til 10 år gamle, afhængigt af stand og batteritilstand. |
| Bankens vurdering af sikkerhed | Tesla scorer generelt godt på sikkerhed og kvalitet. Vurderingen på brugte elbiler er dog strengere end benzinbiler pga. batterilevetid og brugtværdi. Bankerne foretrækker nyere modeller. |
Kort sagt giver en høj restværdi bedre lånevilkår, grønne billån sænker renterne, og forståelse for negativ egenkapital hjælper dig vælge den rigtige kombination af udbetaling og løbetid. Målet er at finde et Tesla billån, hvor både bankens risiko og din økonomi rammer hinanden.
Hvordan ansøger man om et billån til Tesla?
Hvis du som de færreste ikke har råd til at købe bilen kontant, er det heldigvis ret nemt at finde de bedste billån til Tesla. Har du i forvejen en god økonomi, er det klaret på ingen tid.
- Beslut dig for, hvilken model du vil have. Ud fra det kan du lægge et budget og vurdere, hvor meget du realistisk kan betale om måneden. Husk at medregne forsikring, strøm og eventuel service.
- Indhent tilbud via Teslas hjemmeside og mindst 2-3 stykker fra banker og andre långivere. Så har du lidt at sammenligne med. Kig på renter, ÅOP, udbetalingskrav og løbetid. Låneformidlerne her på siden kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke banker finansierer Tesla.
- Du skal bruge lønsedler, årsopgørelser og oplysninger om eventuel gæld. Det indhentes typisk automatisk, når du giver samtykke med MitID. Hvis du allerede har kig på en bil, skal du også have et købstilbud på den.
- Læs låneaftalen grundigt igennem. Se på renten, ÅOP, gebyrer, krav om kasko, og hvad der sker efter kampagneperioden, hvis du optager et Tesla billån gennem forhandleren.
- Når du accepterer låneaftalen, underskriver du lånet. Långiveren reserverer lånet, og ved afhentning eller levering overføres pengene direkte til Tesla eller forhandleren, mens du lægger udbetalingen. Og nu kan du endelig køre hjem i din nye bil.
Find det bedste billån til Tesla
Tesla er en investering i fremtidens transport. Men selvom den er billig at køre i, er det stadig en dyr bil. Derfor skal din finansiering af Tesla både give mening rent økonomisk nu og på lang sigt.
For nogle føles det trygt at lease bilen, men med et Tesla billån, ejer du bilen og kan sælge den, som det passer dig. Lånet giver i det hele taget større frihed. Det kræver derimod også, at du har sat dig ind i lånevilkårene og er opmærksom på risikoen for værditab.
Vi har samlet et godt udvalg af låneformidlere, der hjælper dig med at indhente uforpligtende tilbud på billån til Tesla. Så får du hurtigt overblik over de bedste tilbud og kan vælge et lån, din økonomi kan bære.